Gode billeder sælger bedre. Det gælder også her, da professionelle opkøbere også vurderer bilens værdi ud fra dens stand. Er bilens stand ikke tydelig nok, vil en opkøber lægge risikoen ind i sin vurdering, og du vil sandsynligvis få et lavere bud på den.
Du kan kigge til vores fotoguide herunder, som hjælper dig til at tage de bedste billeder af din bil og dermed få det bedste bud på den.
Sørg for at bilen er centreret i kameraet, og at der er “luft” i
alle sider. Og hold altid kameraet så vandret, som du kan.
En indbytningsbil behøver ikke være klinisk ren, men en rimeligt ren bil sælger sig selv bedre.
Giv den derfor gerne en tur i vaskehallen, en hurtig våd klud samt en let støvsugning, hvis den trænger.
Du kan eventuelt lave en “selvtest”: kan du selv ud fra billederne se hele bilen og den stand. Så er du godt på vej.
Det hjælper rigtig meget, hvis du tager dine billeder i åbne og
rolige omgivelser med masser af lys. Prøv også, at undgå for
mange refleksioner.